FAGOMRÅDER

H. Nielsen & søn as har en bred vifte af fagområder, som vi selv udfører. Det giver den store fordel, at vi kan arbejde tværfagligt og optimere vores sager med moderne metoder og byggestyring. Altid uden at gå på kompromis med de gode håndværkstraditioner.

Inden for alle fagområder har vi egne, store og højmoderne maskinparker, som vi løbende sørger for at opdatere, så vi altid følger med tiden og teknologien.

TØMRER- OG SNEDKERARBEJDER

Tømrer- og snedkerarbejder har været kerneområdet siden H. Nielsen & søns grundlæggelse for mere end 75 år.

Dette fagområde dækker stort set alle opgaver i forbindelse med renovering og nybyggeri. Opgaverne spænder fra de mindste dagligdags serviceopgaver til store entrepriseopgaver.

Vi har et større maskinsnedkeri, som vi bruger til produktion ved hastesager vinduer og døre. Vi bruger også snedkeriet til præfabrikationer af vores entreprisesager.

Vores arbejdsområder omfatter alle former for tømrer- og snedkerarbejder:

  • Udførelse af tagkonstruktioner
  • Oplægning af undertage
  • Montering af tag- og facadekassetter
  • Montering af ud- og indvendige vinduer og døre
  • Lægning af gulve
  • Udførelse af lofter
  • Opsætning af lette vægge
  • Opsætning af inventar
  • Udførelse af terrasser, hegn mv.
  • Service- og forsikringssager

MURERARBEJDER

Murerarbejde har ligesom tømrer- og snedkerarbejder været et grundlæggende kompetenceområde i H. Nielsen & søn i mange år. Opgaverne spænder fra små servicesager til store opgaver for private personer, erhvervskunder, institutioner og det offentlige.

Udskiftning af en enkelt flise. Opmuring af en boligkarré. Servicering af boligforeninger med alt inden for murer- og flisearbejde (også terrazzo). Nyt badeværelse med rådgivning om stil og design: Ingen opgave er for lille eller stor til vores murerafdeling.

Vores arbejdsområder dækker bl.a.:

  • Udførelse af murværk – både fuldmur og skalmur
  • Lægning af tagsten
  • Opsætning af vægfliser
  • Renovering med hensyntagen til gamle traditioner og principper.
  • Lægning af alle former for gulvklinker, travertin, mv.
  • Facadeisolering med udvendigt puds (med energioptimering som positiv sidegevinst)
  • Reparation og pudsning af ydervægge
  • Sokkel og fundament
  • Service- og forsikringssager

JORD- OG BETONARBEJDER

Jord- og betonarbejder er en naturlig forlængelse af vores øvrige fagområder, der sikrer, at vi kan optimere vores projekter til kunderne.

Opgaverne spænder over alt fra almindelige jord- og belægningsarbejder til fundering og terrændæk, kælderbyggeri og opstilling af betonelementer.

Vores arbejdsområder dækker bl.a.:

  • Rømning af muld og terrænregulering
  • Udgravning og støbning af fundament til huse og bygninger
  • Regulering af undergrunden og forberedelse til byggeri
  • Belægnings- og asfalteringsarbejder
  • Piloteringsopgaver
  • Fundamenter støbt i jord og forskalling
  • Terrændækskonstruktioner
  • Kælderkonstruktioner
  • In-situstøbte dæk- og vægkonstruktioner
  • Vandtætte betonkonstruktioner
  • Betonelementbyggeri

KLOAKARBEJDER

Kloakarbejde hører uundværligt sammen med jord- og betondelen. Derfor tilbyder vi stort set alle former for kloakarbejder.

Som autoriseret kloakmester er vi tilsluttet Kloakmestrenes Kvalitetskontrol og deres kvalitetssystem. Vores medarbejdere videreuddanner sig løbende, så vi altid er opdateret med de nyeste maskiner og teknologier.

Vi stiller altid gerne vores erfaring og ekspertise til rådighed og rådgiver også om myndighedskrav, kvalitet og vedligeholdelse.

Vores arbejdsområder omfatter bl.a.:

  • Al kloakarbejde i forbindelse med nybyggeri samt om- og tilbygning
  • Reparation og vedligeholdelse på eksisterende installationer
  • Renovering og modernisering
  • TV-inspektion
  • Nedsivningsanlæg
  • Minirensningsanlæg
  • Service- og forsikringssager

ISOLERING

Vi arbejder altid målrettet på energioptimering. Som del af dette indsatsområde har vi oprettet en særlig isoleringsafdeling. Det har vi gjort ved at opkøbe Revsbæk Isolering, som har en årelang erfaring med dette fagområde.

H. Nielsen & søn er autoriseret ROCKWOOL Partner. Det sikrer vores kunder, at vi anvender certificerede isoleringsprodukter.

Vores arbejdsområder dækker bl.a.:

  • Termofotografering
  • Hulmursisolering
  • Indblæsning af granulat-isolering på lofter og i etagedæk
  • Traditionel isolering med batts og ruller
  • Udvendig facadeisolering
  • Facadepuds ved facadeisolering

ENERGIVEJLEDNING

H. Nielsen & søn har personale, som er særligt uddannet i at vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske muligheder for at spare energi i bygninger. Vores uddannede energivejledere kan hjælpe dig med at udpege de steder i en bygning, hvor der er potentiale for at spare energi.

Vores energivejledere har som sine primære arbejdsområder enten installationer eller klimaskærme (vinduer, tag mv.) Men ved hjælp af energivejlederuddannelsen har de suppleret deres byggetekniske viden inden for deres fagområde til også at kunne vejlede på tværs om energibesparende løsningsmuligheder, teknologier og produkter.

Fagområder - H. Nielsen & søn as